Nature Image Bank Lolland-Falster er et netværk af naturfotografer på Lolland-Falster, der omfatter mere end 10 aktive fotografer, og flere er på vej. Vi sælger vores fotos online både enkeltvis og i abonnement, hvilket gør det nemt og billigt at bruge billeder fra vores smukke område.
Projekt Nature Image Bank Lolland-Falster blev påbegyndt i december 2008 af to medlemmer af Blue Sky Innovation, Mogens Hansen og Troels Lyndelse. Vores mission er at vise, hvor store naturværdier, vi er omgivet af på Lolland-Falster, samt menneskers udbytte af samspillet med naturen både som fritidsfornøjelse og erhverv. Projektet er støttet af Landdistriktmidlerne gennem de lokale aktionsgrupper (LAG) LAG Lolland og LAG Guldborgsund.
Bruger du naturbilleder?
De bedste billeder finder du på hos os. Deres kvalitet gør dem velegnede til plakater, bøger og blade såvel som på internettet.
Aktuelle billeder af natur, landskaber og seværdigheder får vi fra et netværk af fotografer – inklusive luftfotos.
Alsidige i stil og motiver – de viser facetterne i dansk natur og de karakteristiske landskaber på Lolland-Falster.
Sjældne dyr, fugle, insekter og planter – foruden de velkendte. Der er tusindvis af fotos at vælge mellem.
Ser du naturbilleder?
Nyder du naturen? Vil du være i godt humør? Så besøg gallerierne på vores hjemmeside. Det er gratis! Du kan vælge motiver efter kategori eller fotograf, se slideshow og lave dit eget galleri. Opret dig som gratis medlem og vær med til at vurdere billederne, sende dem til venner eller se billeder på dit eget lysbord.
Tager du naturbilleder?
Vil du dele dine bedste billeder med andre? Vil du tjene penge på din hobby – eller en ekstra indkomst i din virksomhed? Så kontakt os for at høre nærmere om dine muligheder og fordele ved at være med i vores netværk af fotografer.